Forældreskab / Gear

De 5 klassiske stykker babylegetøj

01.15.16

Helt i starten da C kom, var der virkelig ikke brug for noget legetøj. Hun sov langt det meste af tiden og havde kun få perioder af en halv time, hvor hun var vågen mellem amninger og bleskift. Det virkede som om, at det at blive født havde krævet alle hendes kræfter. Derudover er alting jo et rent festfyrværkeri af sanseindtryk, og baby kan heller ikke se farver i starten, men blot sort/hvide kontraster. Her var vores stemmer og følelsen af nærhed mere end nok stimulering, selvom vi havde fået meget fint legetøj i barselsgave. Men efter nogle uger begyndte hun at være lidt mere vågen af gangen og så blev det lige pludselig mere interessant at kigge på legetøj. Det første vi købte var den elskede Freddie fra farverige Lamaze, som vi i starten troede var en sommerfugl. Det er faktisk en ildflue, men hvem ved lige hvordan sådan en ser ud tæt på og forstørret op gange 100?? Men Freddie, som hos os er omdøbt til Tommy, blev hurtigt en BFF og er det stadig i dag. Han er klart favoritten og det tunge skyts, der bliver brugt når verden virker ond (eller når C skal i bad, som hun hader overalt på jorden). Vi har senere investeret i flere klassikere, som ikke er gået hen og blevet legetøjsklassikere uden grund. De findes i langt de fleste babyhjem, så I kan roligt investere i dem, da de bliver knuselsket af de små.

1. Freddie Firefly fra Lamaze er en sand fest i sig selv. Han siger lyde, skralder, båtter, glimter, har kontraster, lidt strik, store øjne og alle regnbuens farver. Legetøjet svar på en schweizerkniv. Han redder enhver krisesituation og kan det hele.

2. Gnaskedyr, vi aldrig bliver trætte af. Særligt når gummerne klør, savlen løber og de små tænder er på vej frem, er dette lykken. Den der særlige gnubbe-gummi-mod-gummer-lyd er ikke til at tage fejl af og både ansigtet på den store giraf og de ribbede kanter på bideringen bliver tæsket godt igennem.

3. De små babyfingre kan ikke altid få fat i de ting, de gerne vil have, men en Oball er helt perfekt at gribe fat i for de små fingre. Den falder ikke så nemt ud af hånden på og er også fantastisk at putte i munden. Baby bliver empowered med denne.

4. Skwish ranglen i træ er lidt tungere, så fungerer bedst, når baby har opbygget bare en lille smule lidt styrke (3 mdr). Til gengæld er den virkelig et hit at gumle på, røre ved og kigge på. Pt. et af de mest elskede stykker legetøj herhjemme. Dyr men dejlig og stimulerer baby rigtig fint.

5. Spejl til når baby skal pusles eller lægge på mave. C skreg som mange andre babyer som en stukket gris i starten, når hun blev lagt på maven. Men det er jo nødvendigt og et spejl kan hjælpe en smule. Mange babyspejle, der ikke er lavet i glas forvrænger spejlbilledet ret meget, men denne fra Franck & Fischer er helt ok. Så hvis det ikke skal være glas, så vælg dette fine økomærke.

1. Freddie Firefly fra Lamaze, 2. Sophie le giraffe (stor og lille bidering), 3. Oball, 4. Skwish classic, 5. Spejl fra Franck & Fischer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *